Action Time - vinter

 

 

  • Forside

  • Købet

  • Action Time

  • Galopsport

  • Om mig

  • Træner

  • Nyhedsarkiv

  • Galleri

  • Sponsorer

  • Kontakt

  •  

     

     

     

    Kontakt Webmaster

     

    Nyt om Action Time - seneste nyt

    December

    Action Time er placeret flot blandt årgangens ti højest rangerede dansk-trænede toårshingste i år - med et handicap på 73. Stuart Little, der trænes i Sverige, fik årets højeste rating på Klampenborg - 80. Når man ser på topti hingstene, har de slået hinanden indbyrdes på kryds og tværs af denne rangliste, så den skal tages med et gran salt. Det er en meget åben top-ti, hvilket lover en spændende sæson næste år.  

    Christian Usinger og Anna Nielsson har ikke mindre end tre heste på top ti. Countess er med blandt hopperne. Danish Light og Action Time på hingstelisten. Det lover godt for staldens kommende sæson.

    D. 23. december var der juleglögg - og fremvisning af staldens heste. Den nyankomne åring - Silja - blev betuttet beundret af den store ejerkreds. Silja er Countess' lillesøster. Action Time stillede - mere end velvilligt - op til en opvisning i svømning - i stor stil med tilbagestrøget hår og blottede fortænder: Her kommer JEG!

    Flyttedag; Galopstalden flytter til Barthahus for vinteren. Sidste vinter trænede Christian og Anna galophestene på landet. Der er mange gode faciliteter at trække på. Ikke mindst ridehusene, hvor man kan gå i ly for dårligt vejr. Der er blevet etableret et dejligt lille staldafsnit, hvor hestene er faldet godt til.

    I sommers havde Action Time og jeg en fast rutine på Barthahus med fold om søndagen, hvor der var svømme-fri-dag. Galophestene har det godt med velkendte rutiner. Det er en god måde at styre de energiske heste på. Når jeg kommer og rasler med hingstebiddet, véd Action Time præcis hvad der står på programmet.

    Første weekend på Barthahus - hvor det var et dejligt solskinsvejr - var Action Time på fold og pjaskede godt rundt i mudderet. 

    November

    Så er Action Times første løbssæson vel overstået. November måned på Hvidegården har budt på blandet vejr. Der har været dage på folden og på skovture. Der skal stille og rolig geares ned. Der bliver gået godt til krybben - og man skal ikke glemme, at toårs hestene stadig vokser. En hvileperiode betyder som regel vækst. Der er også nye tænder på vej, som klør godt og grundigt.